Vild Mortensen-rekord: 122 kampe i træk

Det er blot et par uger siden, at Patrick Mortensen nåede en flot milepæl for AGF. I hjemmekampen mod OB spillede den 37-årige angriber sin kamp nummer 250 for Aarhus-klubben, og blev fortjent hyldet på Vejlby Stadion. 

I weekendens kamp mod Viborg blev det så til endnu en milepæl, ja faktisk en rekord, da Mortensen spillede sin kamp nummer 122 i træk i Superligaen. Det er flest kampe i træk for en markspiller i Superligaen nogensinde. 

AGF’s 9’er har optrådt i samtlige kampe for klubben siden 28.spillerunde i 21/22-sæsonen.

Altså ingen skader, ingen karantæner. I 122 kampe Superliga-kampe i træk. Fuldkommen vild bedrift, især taget den efterhånden fremskredne fodboldalder taget i betragtning.

Endnu en rekord i sigte for Mortensen

Rekordfesten stopper dog ikke nødvendigvis her for gode, gamle Mortensen. 

Med 113 scoringer for AGF er han nemlig den næstmest scorende spiller i klubbens historie, og med kun fire mål op til den aktuelle rekordholder Erik Jensen, bør der være glimrende muligheder for at blive den mest scorende spiller i AGF’s historie. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen