HB Køge forlænger med Salah

HB Køge har valgt at forlænge samarbejdet med Mustafa Salah, så den 20-årige kantspiller nu er bundet til Capelli Sport Stadion frem til sommeren 2029.

Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

“Mustafa er endnu en af vores egne svaner, som har bevist sit værd, udtaler HB Køges sportsdirektør, Auri Skarbalius, og fortsætter:

“En af hans store forcer er farten, og samtidig kan han dække flere positioner.”

“Derudover bidrager han positivt til omklædningsrummet med den energi, han kommer med.”

Mustafa Salah er indtil videre noteret for 19 førsteholdskampe for HB Køge, hvor han glæder sig til at forsætte sin udvikling:

“Jeg har været i HB Køge i rigtig mange år. Jeg er meget glad for at være her, og jeg har nogle dygtige trænere, som tror på mig.”

“Derfor kan jeg ikke se nogen grund til ikke at forlænge med HB Køge,” udtaler Mustafa Salah.

HB Køge møder fredag aften Middelfart på Capelli Sport Stadion, hvor der er kampstart klokken 17.30.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA