FCK og Svensson i gang med sommerens transfers

Selvom Bo Svensson kun har fået ni kampe til at sætte sit aftryk på banen i denne sæson, kører maskinrummet i FCK allerede for fulde omdrejninger bag kulisserne.

Forberedelserne til sommerens transfervindue er nemlig gået ind i den kritiske fase, hvor truppen skal gennemgå en tiltrængt renovering.

Svensson var forberedt inden start

For Svensson startede arbejdet med at identificere hullerne i FCK-maskineriet længe før, han satte sine fødder på Nummer 10. Han har brugt tiden før sin ansættelse på at finkæmme video af holdets kampe, og nu handler det om at lægge de sidste brikker i det sportslige puslespil sammen med ledelsen.

“Mit arbejde begyndte allerede før, jeg trådte ind i klubben. Jeg har jo set en del kampe. Så er der noget i forhold til, når man får et indtryk af de dynamikker, der er, og når man ser dem tæt på til træning og i dagligdagen. Men vi er jo i gang. Alt andet ville være mærkeligt,” lyder det fra Bo Svensson efter torsdagens træning ifølge bold.dk

Han kan i første omgang konstatere, at veteranen Zanka med snarligt udløb er i stand til at lave finter, der går viralt.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen