Vendsyssel leverer taktisk mesterstykke i AB-sejr

Der var 745 tilskuere til topkamp på Gladsaxe Stadion lørdag eftermiddag. De kunne se gæsterne fra Vendsyssel FF levere et foreløbigt svendestykke under cheftræner Kim Engstrøm. For en sjælden gangs skyld blev AB matchet på fysikken og nordjyderne kunne drage hjem med en sejr på 2-0.

Vendsyssel holdt fast i deres stramme taktiske tilgang gennem hele opgøret og søgte konsekvent at udnytte boldtab fra AB til hurtige omstillinger. Efter 21 minutter kastede det en føring af sig, da Lasse Steffensen headede et klasse-indlæg fra veteranen Kasper Kusk i mål til føring.

Ikke længe forinden havde AB-keeper Adam Ingi Benediktsson leveret noget, der kunne kandidere til sæsonens redning og gæsterne så giftige ud ved noget nær hvert eneste indlæg. AB havde enkelte muligheder, men deres hjørnespark blev enten for ufarlige eller opfanget sikkert af målmand Lasse Schulz.

Ved starten af anden halvleg foretog AB en udskiftning, da Casper Grening kom på banen. Kort efter opstod en stor chance til Vendsyssel efter en upræcis aflevering, men afslutningen gik forbi mål. Også AB kom frem til en mulighed, da Jonathan Mathys afsluttede på stolpen. Det var ABs bedste chance i kampen.

Midt i halvlegen udbyggede Vendsyssel føringen til 2-0 ved Emil Grøn Pedersen. AB fik ikke fik clearet bolden i eget felt. Det udnyttede den i vinter tilkomne spydspids til at score endnu et mål. Herfra kørte VFF sejren sikkert i land i et taktisk mesterstykke af en præstation.

Slutstilling: AB – FC Vendsyssel 0-2 (0-1)

Mål: 0-1 Steffensen (21.), 0-1 Grønn Pedersen (60.)

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet