Optakt: OB har helt styr på Fredericia

Fredericia har været svære at besejre i 2026. 

10 kampe og blot to nederlag er fantastisk gået af Michael Hansen og co. men spørgsmålet er, om det også er nok til at holde sig i Superligaen? 

I de seneste tre kampe er det blevet til tre gange 2-2 mod de tre andre bundhold Vejle, Silkeborg og Randers, og det er selvfølgelig udmærket, men nøj hvor ville bare én sejr også have lunet.

Silkeborg er nemlig begyndt at røre på sig, og med fire runder tilbage af sæsonen er det kun indbyrdes overhånd, som holder Fredericia over nedrykningsstregen. 

Oprykkerne har fint gang i målscoringen, men torsdag indkasserede de mål for 22. Superliga-kamp i streg, og den statistik skal nok forbedres, hvis de skal holde hele vejen til mål. 

Sidste skud i bøssen for OB?

OB er ikke involveret i nedrykningskampen, og det må siges at være godtaget som oprykker til Superligaen. 

I denne runde skal vi så finde ud af, om fynboerne også fortsat kan tillade sig at stile efter syvendepladsen

Efter nederlaget til FCK onsdag aften er der nemlig fire point op, og med tanke på, at løverne spiller hjemme mod allerede nedrykkede Vejle mandag, skal der nok tre point til mod Fredericia for at holde drømmen i live. 

Zorniger og co. fik ellers lagt et flot pres i slutningen af hjemmekampen mod FCK, men den afgørende skarphed manglede, og set over hele kampen var nederlaget da også helt på sin plads. 

OB har vundet alle sæsonens tre kampe mod Fredericia, så mon ikke, at håbet om syvendepladsen får lov at leve videre til den kommende spillerunde?  

Kampen spilles søndag den 26.april klokken 14.00 på Monjasa Park. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen