Optakt: Vind eller forsvind for Fredericia i Vejle

Tre sejre i 30 kampe… Løbet er kørt for Vejle Boldklub, som helt fortjent må en tur ned i Betinia Ligaen til næste sæson. 

Hjemmeholdet har ikke vundet en eneste af de 12 Superliga-kampe i 2026, og både spillere og fans må efterhånden se frem til sommerferie inden jagten skal sættes ind på oprykning til næste sæson. 

Senest havde vejlenserne ellers alletiders mulighed for en sjælden sejr, da de i +60 minutter spillede en mand i overtal ude mod Randers, men endnu en skidt præstation resulterede i et fortjent 1-0 nederlag. 

Motivationen må efterhånden være stødt dalende, og derfor peger pilen i denne duel også udeholdets vej. De har nemlig ALT at spille for. 

KUN en sejr tæller for Fredericia

Fredericia har tre point til redning med to runder tilbage, så skæbnen er ude af egne hænder, men en sejr mod Vejle kan holde overlevelseshåbet i live til det sidste. 

I fire af de fem seneste kampe har Michael Hansens tropper spillet uafgjort, og hvis bare én af de kampe havde kastet tre point af sig, havde det set meget mere lovende ud. 

Sidste weekend spillede Fredericia en flot kamp hjemme mod FCK – skabte masser af chancer, scorede hele tre gange, men indkasserede i de døende minutter 3-3 udligningen efter et klodset straffespark begået af Jessen. 

Det er historien om Fredericias nedrykningsspil, hvor de i efterhånden i en håndfuld kampe lige har manglet de afgørende marginaler, den afgørende kvalitet og den sidste coolness. 

Søndag er det kun en sejr, som tæller på Vejle Stadion, hvor gæsterne vandt med 3-2 tidligere på året efter en fantastisk første halvleg, hvor de scorede hele tre gange. 

Bundbraget mellem Vejle og Fredericia spilles søndag den 10.maj klokken 14.00. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen