Vejgaard på hård opgave mod ustoppelige Holbæk

Holbæk B&I har vundet de seneste fem kampe i træk i CampoBet 3. Division og Erdogan Aslans mandskab fører dermed nedrykningsspillet.

Med seks runder tilbage af turneringen har Holbæk ni point ned til lørdagens modstander, Vejgaard, lige på den forkerte side af nedrykningsstregen.

Tager Holbæk en sejr i Nordjylland lørdag, så kan de med andre ord godt tillade sig at puste lidt ud, da nedrykning derefter kunne vil være teoristisk. I Holbæk er man da også så småt begyndt at se frem mod næste sæson, hvor der allerede er varslet visse ændringer.

Nu skal der satses mere lokalt. Læs mere om det her.

Minderne fra seneste opgør i Vejgaard er dog ikke videre gode for Holbæk, da sjællænderne tilbage i november blev sendt på vinterpause med et 3-1-nederlag, så der er lidt at revanchere.

Lørdagens hjemmehold må også siges at have noget at revanchere, da Vejgaard i seneste runde tabte 2-1 ude mod IF Lyseng. Aarhusianerne havde ellers tabt de foregående syv kampe i træk.

Da Odder Fodbold samtidigt også vandt i seneste runde, så er spændingen fortættet i nedrykningskampen, hvor Vejgaard har to point op til Sundby Boldklub over stregen.

Der er kampstart i Vejgaard klokken 13:00.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div