Optakt: Sidste Superliga-dans for Fredericia mod Silkeborg
For første gang i klubbens historie har Fredericia i denne sæson prøvet kræfter med Superligaen, men det blev en kort fornøjelse.
Inden sidste og afgørende spillerunde er det nemlig allerede afgjort, at de må ned at vende i Betinia Ligaen til næste sæson.
Michael Hansens mandskab har ellers været et fint bekendtskab med frisk fremadrettet fodbold, og vilde højdepunkter undervejs med sejre over blandt andre FCK og Brøndby.
Et par dårlige perioder blev dog udslagsgivende for nedrykningen.
Blandt andet den forfærdelige stime i efteråret med otte nederlag i rap, ligesom blot én enkelt sejr ud af ni mulige i nedrykningsspillet, selvfølgelig ikke er godt nok, hvis man vil spille i Superligaen.
Vild slutspurt reddede Silkeborg
På et tidspunkt så det ud til, at det var Silkeborg, der skulle med Vejle ned i Betinia Ligaen, men Kent Nielsens tropper har leveret en fremragende slutspurt.
Inden weekendens kamp mod FCK havde gæsterne hentet 13 point ud af 15 mulige. Blandt andet takket være mærkbare opblomstringer fra de offensive profiler McCowatt og Adamsen.
Allerede inden opgøret kunne Silkeborg fejre oprykning, da Fredericia forinden tabte til Vejle, og det var nok meget heldigt.
For anden gang ud af to mulige i nedrykningsspillet blev Klubben fra Søhøjlandet nemlig kørt rundt i manegen af københavnerne, som vandt med 4-0 på JYSK Park.
Der er ikke noget på spil i søndagens opgør på Monjasa Park, så de to klubber kan give fuld los i bestræbelserne på at slutte sæsonen med en sejr.
Kampen spilles søndag den 17.maj klokken 14.00.