Topscorerlisten: Seks i fem til formstærke Steffensen

Jonathan Mathys tog sig en scoringspause i runde 28 af CampoBet 2. division. Det skortede ellers ikke på chancer til AB, og den målfarlige frontmand missede selv en gigantisk mulighed per hovedstød.

Han skal ikke holde for mange pauser, hvis han skal holde særligt formstærke Lasse Steffensen bag sig. Den lange mand fra Vendsyssel FF har i dén grad ramt en guldåre i forårssæsonen.

Hans scoring til 2-0 mod Thisted FC onsdag aften var hans sjette i fem kampe. Og ja, han har været på måltavlen i fem kampe i træk. Også i 2. division er det en fremragende bedrift.

”18+. Spil Ansvarligt. Stopspillet.dk. Udeluk dig via ROFUS”

Han er nu på 12 mål, mens Donavan Bagou nettede endnu engang for HIK og dermed bragte sig på 14 mål for sæsonen. Et imponerende afkast i betragtning af HIKs samlede antal mål.

Nemo Thomsen bragte sig på 11 dåser for sæsonen, da han for tredje gang i indeværende kampagne blev noteret for en doppelpack, som vores tyske naboer ville kalde det. Han rykkede derved op på en delt fjerdeplads på top 10, der nu ser således ud.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet