Ingen Bagou når HIK tager imod Thisted FC

Tiden er ved at rinde ud for Daniel Simacon som HIK-træner, og det er i hvert fald sidste chance for ham til at prøve noget, han mildest talt har haft vanskeligt ved i de seneste forsøg. At besejre sin kollega, Daniel Kristensen, på Thisted FC-bænken.

Thisted FC er uden nederlag i deres seneste otte kampe mod Hellerup-drengene. Af de otte kampe blev seks vundet. Dertil en lille pudsighed; hver gang, det lykkedes Thy-boerne at besejre HIK, skete det uden scoringer imod. Så tror du på Thisted FC, kan det åbenbart betale sig at spille udesejr til nul.

HIK kommer dog med frisk selvtillid efter endelig at have noteret sig den første sejr i slutspillet. Det skete i onsdags i Næstved, da de slog hjemmeholdet knockout på de sidste 20 minutter. Begge parter kan spille frit, så man skulle tro, at det kunne blive en underholdende affære.

”18+. Spil Ansvarligt. Stopspillet.dk. Udeluk dig via ROFUS”

Thisted har scoret syv mål mod HIK i 2026, og vil gerne ende så højt i rækken, det kan lade sig. HIK er hårdt ramt på karantænefronten. Intet mindre end topscorer Donavan Bagou er i karantæne. Det samme er midtbanedynamoen Andreas Garly. Av. Der er kickoff lørdag kl. 14:00.

Formodede startopstillinger:

 HIK: Madvig – Møller – Malcom – Valdbjørn – Enggard – Kroner – Chernet – Rindom – Damkjær – Bauer – Almosawe

Thisted FC: Raahauge – Hansen – Andreasen – Gyldenløve – Lagergaard – JJ – Hørby – Jensen – Lauritsen – Nehme

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet