Fremad kan sikre førstepladsen med sejr hos VSK
Sidste gang, disse to mødte hinanden, var VSK uden nederlag i 11 kampe i streg. Og tabte 1-0 i Sundby Idrætspark efter en af de mest tamme indsatser under træner Jacob Eichner. Man kunne godt få den tanke, at de vil være forholdsvis opsatte på at revanchere den indsats.
VSK-spillerne var rimeligt hængemule, da de måtte notere sig en udligning i tredje minuts overtid i sidste weekends lokalbrag mod Brabrand. Endnu en remis til samlingen, hvor man syntes, man havde fortjent lidt mere. VSK er ikke færdige for denne sæson.
Det er Fremad Amager heller ikke, men de kommer fra et nederlag, og har ganske enkelt ikke lige så meget på spil, som de havde tidligere på sæsonen. Så hvad er på spil her? Førstepladsen i kvalifikationsspillet. Vinder Fremad her, sikrer de den med to runder tilbage.
Vinder VSK, er duellen om førstepladsen skudt vidt åben igen mellem netop disse to her. Uafgjort, så er alt status quo med to runder tilbage. Der er kickoff kl. 13:30.
Formodede startopstillinger:
VSK Aarhus: Green-Pedersen – Søndergaard – Yderholm – Eskildsen – Jakobsen – Floyd – Buch – Rytter – Dissing – Nemec – G. Junge
Fremad Amager: Hassan – Lyshøj – Brinch – Manniche – Olsen – Dupont – Holst – Bay – Bredahl – Johanssen – Boateng