Officielt: Ny kontrakt til Nicklas Helenius

Nicklas Helenius har spillet 250 officielle kampe for AaB. Men den 35-årige angriber har ikke spillet sin sidste.

Tirsdag formiddag meddelte AaB således, at klubben har forlænget aftalen med Nicklas Helenius, der ellers stod på tærsklen til kontraktudløb.

“Nicklas har været stærk for os her i foråret, hvor han har hjulpet og virkelig steppet op, når holdet har været udfordret. Man kan sige, at han har været vores go to guy – både som opspilsstation og med vigtigere scoringer, “udtaler AaBs sportchef, John Møller, og fortsætter:

“Hans enorme erfaring og store AaB-hjerte gør ham i den grad også til en kulturbærer i vores klub, og på den led har Nicklas derfor en vigtig rolle over for både vores unge spillere og nye spillere,.”

“Samtidig har Nicklas stadig masser af sult på at angribe en ny sæson, og så er vi enige om at tage en ny snak sidst på året,” slutter John Møller.

Nicklas Helenius er i indeværende sæson noteret for ti ligamål og er dermed AaBs topscorer i Betinia LIGA.

I alt har Nicklas Helenius scoret 81 mål for AaB og er dermed – sammen med John Holm Jensen – den næstmest scorende AaB-spiller siden klubben blev grundlagt i 1885.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA