Disse 11 udgør sæsonens hold i CampoBet 2. division

LigaManager har arrangeret en afstemning for alle trænere og anførere i de 12 klubber i CampoBet 2. division. De har stemt i fire kategorier, og ud fra disse er vi også i stand til at sætte sæsonens hold i rækken.

Vinderne af de fire kategorier, som var henholdsvis målmand, forsvarsspiller, midtbane- og offensivspiller, udgør selvfølgelig stammen på holdet. Det trænes selvfølgelig af Jacob Eichner, som blev kåret til sæsonens træner og ligner et seriøst stærkt bud på en oprykker!

I målet står Thisted FCs Andreas Raahauge, som spillede samtlige minutter i denne sæson og holdt rent bur i 13 kampe. Fire mand udgør kæden foran ham.

Der er tale om Mikkel Juhl fra FC Roskilde, som nåede 29 ligakampe. I disse nåede han imponerende ni assists samt en enkelt scoring. Og dén var flot. Årets spiller i Vendsyssel FF, Mads Nybo får også en plads på holdet efter 30 ligakampe og en enkelt scoring.

Det centrale forsvar består af Marc Dal Hende og Adrien Koudelka. Begge fra AB. Deres kommentar til udnævnelsen kan du høre herover.

På midtbanen er Thisted FC igen repræsenteret ved Oliver Jensen. Han skifter til Hvidovre IF efter en sæson, der bød på spilletid i samtlige 32 ligakampe og otte assists undervejs. Han får selskab af ABs Marco Vesterholm samt Næstved Boldklubs Magnus Häuser. Sidstnævnte nåede 23 ligakampe.

Den forreste kæde byder også på tre spillere, anført af Jonathan Mathys, og skulle han fyre med vådt krudt, har han holdkammeraten Milan Silva til at bakke sig op. Endelig får Fyrtårnet fra Vendsyssel FF, Lasse Steffensen en plads på holdet.

Det tre skarprettere, som nåede hhv. 18, 16 og 14 mål. Lasse Steffensen gjorde det på blot 23 kampe. En ganske solid retur og hele 10 af de 14 mål blev scoret efter vinterpausen. Det samme som Jonathan Mathys præsterede.

Sæsonens hold i overblik:

Hør hele podcasten her.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet