AB forlænger med Gunnólfsson: Ekstremt glad og stolt

Akademisk Boldklub har forlænget kontrakten med cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson med yderligere to år, så den nye kontrakt nu løber frem til sommeren 2029.

Det oplyser AB på klubbens hjemmeside.

“Jeg er ekstremt glad og stolt over at fortsætte som cheftræner i AB.”

“Vi har en klar vision for, hvad vi ønsker at bygge sammen i de kommende år. Vi kommer ud af en succesfuld sæson, og det, der står klart for mig, er, at klubben og alle omkring den er enormt sultne efter endnu mere succes.”

“Nu er tiden inde til at bygge videre på det, vi har skabt her gennem de seneste år, udtaler Fannar Bergt Gunnólfsson, og forsætter:

“Jeg vil gerne takke ejerne, bestyrelsen og alle omkring klubben for den tillid, jeg er blevet vist til at tage de næste skridt fremad sammen med klubben.”

“Jeg kan ikke vente med opstarten til pre-season sammen med mit trænerteam og spillerne.”

ABs sportsdirektør, Jen Chang, glæder sig ikke overraskende også over udsigten til en fremtid med Fannar Berg Gunnólfsson på sidelinjen:

“Siden sin ansættelse (i november 2025, red.) har Fannar videreført den udvikling, klubben har været igennem de seneste sæsoner, hvilket kulminerede med mesterskabet i 2. Division.”

“Vores tidligere cheftræner, Joi Gudjónsson, spillede en stor rolle i oprykningen, og det vil vi altid være taknemmelige for – og Fannar har bygget videre på det fundament, der blev lagt, og fortsat arbejdet med at etablere en tydelig spillemæssig identitet.”

“Fannars principper og tilgang stemmer overens med klubbens filosofi, og vi er glade for, at han har forpligtet sig til klubbens langsigtede vision,” lyder det fra Jan Cheng.

Fannar Berg Gunnólfsson og co. tager hul på ABs nye fodboldliv i Betinia LIGA fredag den 24. juli, hvor modstanderen er Superliga-nedrykkerne fra Vejle.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA