Fremad Amager teaser: 3 nye spillere på vej

Tre nye spillere er på vej til Fremad Amager. Det meddeler klubben fra CampoBet 2.division på deres Instagram-profil.

I en mystisk teaser med tre slørede siluetter fremgår det, at Amager-klubben de tre kommende dage klokken 12.00 vil løfte sløret for en ny tilgang til truppen.

Tidligere på måneden sagde Fremad Amager farvel til tre spillere i form af Otto Dupont, Magnus Gaunsbæk og Daniel A. Pedersen, som alle havde kontraktudløb med klubben, men nu er erstatningerne altså lige på trapperne.

Følg med på Ligamanager.dk i de kommende dage og find ud af, hvem de nye Fremad Amager-spillere er.

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen