Bach bomber videre: Fredagssejre til både Vejle og Fredericia
Fredag aften blev der spillet to kampe i Betinia LIGA og i begge opgør var det Superliga-nedrykkere, der løb med sejren.
Således vandt Vejle 2-3 over Kolding i et følelsesladet lokalopgør på Autocentralen Park, mens FC Fredericia satte AaB til vægs på eget græs med en overbevisende 0-3 sejr på Aalborg Portland Park.
Her kom blandt andre debutanten Alexander Lyng, der blev hentet i Sønderjyske torsdag, på måltavlen, og det samme gjorde Fredericias anfører, Frederik Rieper, der nu er oppe på tre mål i fire kampe.
Det rækker til en delt andenplads på Betinia LIGAs topscorerliste, der nu toppes af Vejle Tobias Bach. Den 23-årige kantspiller udlignede nemlig til 1-1 på Autocentralen Park, hvorefter Vejles spidsangriber, Wahid Faghir, gjorde sig selv til dobbelt målscorer.
Med sejrene er Vejle og Fredericia henholdsvis i skrivende stund nummer et og to i Betinia LIGA, hvor der fortsat mangler at blive spillet yderligere fire kampe i 4. spillerunde.
Resterende kampe i 4. runde
Lørdag
Hillerød – Aarhus Fremad (13.00)
Esbjerg – Hobro (14.00)
HB Køge – Hvidovre (16.00)
Søndag
Vendsyssel FF – AB (14.00)