Ryk til side, der er en ny skarpretter i byen

Det er stadig tidlige dage i CampoBet 3. Division, hvor der blot er spillet tre runder, men allerede nu kan det vist godt konstateres, at der er en ny målsluger i rækken.

Oprykkerne fra Holstebro Boldklub er kommet særdeles stærkt fra land med syv point i tre kampe og en aktuel førsteplads i rækken.

Jyderne kan også bryste sig af at have rækkens topscorer, da den notoriske målscorer Mikkel Tønnesen, der scorede over 20 mål i den forgangne sæson, nu topper topscorerlisten i CampoBet 3. Division. 

Angriberen er den eneste, der står noteret for fire mål efter de første tre runder.

Derudover står en del spillere noteret for to scoringer, hvor det måske er særligt bemærkelsesværdigt, at Vanløse IF lader til at have fået genoplivet målmageren Bjørn Paludan, der er kommet ret fra FA 2000, hvor han aldrig fandt vej til netmaskerne.

Se topscorerlisten herunder:

  1. Mikkel Tønnesen 4 mål – Holstebro
  2. Anders Lind 2 mål – Holstebro
  3. August Andersen 2 mål – Holbæk
  4. Bjørn Paludan 2 mål – Vanløse IF
  5. Georg Kirkeby 2 mål – Hørsolm
  6. Elias Eriksen 2 mål – Sundby
  7. Magnus Nicolaisen 2 mål – ASA
  8. Alexander Petræus – 2 mål – FC Helsingør
Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div