Brian Nwadike: Nu vil jeg score for enhver pris

Brian Nwadike sidder på en bænk og ser ud over AaBs træningsanlæg. Den 21-årige japaner har været lige i aktion. De sidste forberedelser før fredagsmødet med Hobro.

I det fjerne rumsterer en græsslåmaskine. Bag ham kan man svagt høre køkkenpersonalet rydde op efter frokosten. Ellers er der stille på Hornevej.

Det var der også, da Brian Nwadike for knap tre måneder siden ankom til Aalborg.

Det kan godt være, at lokalbefolkningen joker med, at Aalborg er ‘Nordens Paris’, men lydniveauet i Danmarks fjerdestørste by er tæt på ikke-eksisterende sammenlignet med det, Brian Nwadike er vant til fra Tokyo.

AaBs nye spidsangriber har da heller endnu ikke vænnet sig til stilheden. Tværtimod. Den larmer mere og mere.

“Til at begynde med, tænkte jeg, at Aalborg som by ville være god for mig. Masser af plads, fredfyldt stemning, ingen stress. Men nu er stilheden lidt svær at håndtere. Jeg savner folk og larm omkring mig,” siger Brian Nwadike med et smil og fortsætter:

“Men folk er søde og jeg kan kommunikere med dem på engelsk, så det hjælper på det. Alligevel kan jeg godt føle mig lidt ensom engang imellem. Derfor ringer jeg også til mine venner og familie hver dag.”

Det’ crazy

Kerneværdierne i japansk fodboldkultur bygger på begreber som Reigi, Wa og Kaizen, der frit oversat til dansk dækker over respekt og disciplin, at kollektivet er vigtigere end individet, samt kravet om kontinuerlig forbedring af egne evner.

Kort sagt; ikke markant anderledes end hvad dansk fodboldkultur bygger på. Sådan da.

For den larmende stilhed, som Brian Nwadike indtil videre har følt udenfor fodboldbanen, står dog i skærende kontrast til det lydniveau, han hver dag oplever på træningsbanen på Hornevej.

“Lydniveauet er vildt højt til træning. Det’ crazy. I Japan siger man ikke noget, og stiller slet ikke spørgsmålstegn ved det, cheftræneren siger. Du gør bare, hvad du får besked på, holder din mund imens, og arbejder hårdt.”

“Sådan er det ikke i Danmark. Her er meget mere larm, meget mere kommunikation. Det skal jeg stadig lige vænne mig til, og jeg skal helt sikkert selv blive bedre til at kommunikere mere.”

Omvendt, så er Brian Nwadike taknemmelig for alt det, AaBs cheftræner, Steffen Højer, har kommunikeret siden den 190 centimeter høje 9er ankom til ‘Nordens Paris’.

“Jeg vil gerne sige tak til Steffen for al den spilletid, jeg har fået, og for alle de opgaver, han har betroet mig. Mit job er selvfølgelig at score mål, men jeg skal bidrage med meget mere end det,” forklarer Brian Nwadike og henviser til sin rolle som link-up-player.

En rolle, han føler sig mere og mere hjemme i.

For enhver pris

Til gengæld er Brian Nwadike udmærket klar over, at hans navn endnu ikke har blinket på måltavlen. I hvert fald ikke i Betinia LIGA, hvor han i modsætning til DBU Pokalen, fortsat har sin første scoring tilgode.

“I pre-season scorede jeg to mål i tre kampe, og jeg tænkte, ‘hey, det bliver let, det her’. Men da ligaen startede, var virkeligheden en anden. Det var en helt ny verden. Nærkampene, tempoet, de mentale krav, omgivelserne.”

“Men jeg bliver bedre dag for dag, og kamp for kamp vænner jeg mig mere og mere til kravene,” hvilket igen, ifølge Brian Nwadike, skyldes Steffen Højer:

“Steffen giver input og lærer mig nye ting hver dag. Hvordan jeg skaber rum og tid til mig selv, både i samspil med andre, men også for mig selv foran mål. Jeg lytter og gør, hvad jeg kan, for at forbedre mig, og det synes jeg også, at jeg har gjort.”

Alligevel fylder de manglende mål i Brian Nwadikes tanker:

“Hvis jeg skal være helt ærlig, så er min førsteprioritet lige nu, at få scoret et mål i ligaen. I de første kampe for klubben, var det vigtigste for mig uden tvivl, at holdet skulle vinde, og så måtte mine personlige mål komme i anden række.”

“Men nu, ja, der vil jeg score for enhver pris,” understreger Brian Nwadike, der har skrevet en fireårig kontrakt med AaB. Inden den udløber, eller bliver forlænget, vil japaneren dog ikke bare være berømt i ‘Nordens Paris’.

“Jeg vil være en angriber, som hele verden kender,” slutter han med et smil og rejser sig. Kort efter kører der en varevogn ind på Hornevej og parallelparkerer langt omklædningsrummet. Lidt larm har også ret.