Granatchok på Frederiksberg: Se alle 11 lørdagsmål i 2. division
Der var kun seks mål i fredagens tre kampe i CampoBet 2. division. Dén kunne lørdagens to opgør snildt matche, da begge udviklede sig til sande målfester. Fem mål i Middelfart blev sågar matchet på Frederiksberg, hvor der blev scoret seks. Og det er altså ikke hverdagskost med Brabrand IF på udebane. Kampens bedste mål stod en FA 2000 spiller dog for. Nyd alle lørdagens 11 dåser herunder.
Middelfart Boldklub – Nykøbing FC 2-3 (1-1)
Akalé gav hjemmeholdet en straffespark med scoring allerede efter seks minutter. Kort efter den halve time bragte ligatopscorer Mikkel Dahl dog balance i regnskabet. Ligeledes fra 11-meter pletten. Nykøbing FC kom stormende ud ad blokken efter pausen og indenfor tre minutter sørgede Sekula og Ogude for at bringe gæsterne på sejrskurs. Middelfart reducerede men for sent og må indkassere sæsonens første nederlag. Til gengæld overtager gæsterne førstepladsen.
FA 2000 – Brabrand IF 2-4 (0-1)
For første gang i seks forsøg kunne Brabrand IF drage hjem med en sejr fra et besøg hos FA 2000. Og så med voldsomme 4-2. Det var første gang i næsten seks år, at Brabrand IF scorede fire mål på fremmed græs. Og så endda på Sjælland. Rasmus Juul, “Høvl”, Marcus Tøfting og Jonas Berwald stod for gæsternes scoringer. William Ravn og Ruben Minerba leverede hjemmeholdets to pinde. Og Ravns var i særklasse.
B.93 – HIK 3-0 (0-0)
Gæsterne fra HIK holdt stand i 52 minutter, men så brød B.93 endelig igennem dæmningen. Nicklas Mouritsen afsluttede flot et flot angreb, og bare seks minutter senere fordoblede Yasin Belhadj føringen. 10 minutter før tid lukkede Sebastian Koch festen med en scoring til 3-0 på endnu et flot angreb.
Fremad Amager – FC Roskilde 1-1 (1-0)
FC Roskilde sad på det meste af spillet i kampens første halve time, men det var Fremad Amagers nyeste erhvervelse, Martin Lauritsen, som efter 35 minutter kunne bringe hjemmeholdet i spidsen. To minutter senere blev Roskilde reduceret til 10 mand. Alligevel var det Mathias Veltz, der fortjent fik udlignet efter knapt en times spil til slutresultatet.
Thisted FC – Skive IK 0-1 (0-0)
Medvind er ikke noget, de overhovedet besidder i Thisted FC for tiden. Fredag aften tabte de sæsonens fjerde ligakamp af fire mål. Denne gang på et afrettet frisparksmål af Oliver Amby, som efterlod Andreas Raahauge chanceløs i Thisted-kassen. For første gang i syv møder kunne Skive IK dermed tage alle tre point i mødet med arvefjenden.