Præst, Kvist eller Koch: Stem på rundens bedste mål i 2. division

Hvem scorede det bedste mål i fjerde runde af CampoBet 2. division? Det kan du nu være med til at bestemme ved at afgive din stemme herunder. Der blev i alt scoret 19 mål i fjerde runde, og dem alle sammen kan du nyde via nedenstående artikel-link.

Men for at spare dig lidt tid, har LigaManager udvalgt fem kandidater. Du kan nyde dem alle i videoen her på toppen af denne side og derefter afgive din stemme på din personlige favorit.

Første udvalgte scoring sættes ind af Nicklas Mouritsen fra B.93. Patrick Olsen indleder angrebet med en pasning ud på højrefløjen til Anton Belhadj, der lægger ind til førnævnte Mouritsen, som høvler den ind første gang. Det er i øvrigt anden gang allerede, at Nicklas Mouritsen er med i denne konkurrence.

Det andet mål kommer fra samme kamp og sættes ind af Sebastian Koch, også fra B.93. Han tipper den køligt over HIKs Oliver Børner i målet, og afslutter dermed en glimrende angreb fra B.93.

Tredje mål er en decideret missil af William Ravn fra FA 2000. Et direkte frispark fra lige udenfor buen på feltet og det blæser Ravn ganske enkelt op i krydset for fulde gardiner.

Middelfart Boldklub står for det fjerde mål og involverer en hel masse spillere og en dejlig omgang kombinationer, inden Matthias Præst sænker kuglen til slutresultatet 2-3.

Fra samme kamp kommer det sidste mål og er Nykøbing FCs føringsmål til 2-1 på Fyn. Oscar Gärtig sender bolden i dybden, og Benjamin Kold får den lagt nydeligt på tværs, hvor Noah Sekula sætter indersiden på.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet