Hillerød lejer Lodberg

Hillerød har underskrevet en lejeaftale med FC Midtjyllands Albert Lodberg. Lånet af den 19-årige forsvarsspiller gælder for resten af året.

Det oplyser Hillerød på klubbens hjemmeside.

”Efter vores salg af Cornelius Allen har vi været på udkig efter en ny spiller til backpositionen, og her ser vi, at Albert kan gå ind og udfylde en rolle,” udtaler Hillerøds manager, Christian Lønstrup, og uddyber:

“Albert er et stort talent, som er meget alsidig og kan spille forskellige positioner på banen. Vi glæder os til at byde Albert velkommen i Hillerød og være med til at udvikle hans karriere.”

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA