Uroen ulmer i Skive: Sportschef svarer igen på transfer-kritik
Sportsligt kommer fra Skive IK fra en skuffende sæson. Nedrykning blev først endegyldigt afværget i næstsidste runde, og denne sæson er heller ikke åbnet alt for prangende.
At cheftræner Anders Jensen godt kunne have tænkt sig flere dygtige spillere at arbejde med i indeværende sæson gjorde han meget klart med ovennævnte citat til Skive Folkeblad for nylig.
Et kontroversielt interview, hvori Jensen også taler om, at være blevet stående på perronen, mens konkurrenterne fræser forbi. Det var ikke ligefrem et interview, som man internt i klubben sad og klappede i hænderne over.
”Anders siger ikke noget i det interview, som han ikke også har sagt til mig”, indleder John Dyring et interview med LigaManager. Dyring startede som sportschef i forsommeren og har derfor haft det overordnede ansvar for sommerens transfers. Han kigger ud over truppen fra et lidt andet udsigtspunkt.
”Jeg synes, det kom lidt hårdt ud på skrift i forhold til utilfredsheden med transfervinduet. Og hvad de andre klubber gør og ikke gør. Det har vi selvfølgelig lige vendt internt. Hvis man synes, at noget ikke er, som det skal være, så taler vi om det internt.
”Man behøver ikke nødvendigvis sætte i pressens søgelys, at man er måske er utilfreds med økonomien, eller med spillere, der er her eller ikke er her. Vi har en super trup. Den skal vi værne omkring og gøre endnu bedre.
“Vi skal have fokus på de spillere, vi har at arbejde med, og ikke alle dem, vi ikke har at arbejde med,” fastslår John Dyring, som selv var med i Folkebladet dagen før Anders Jensen-udtalelserne.
”Det handlede om, at vi havde Jonas Thorsen på prøve, fordi han havde budt sig til. Det er en spiller, jeg vildt gerne ville tilknytte, men man må også bare være ærlig omkring økonomien. Han er en spiller med små 200 Superliga-kampe, som gerne ville Skive IK.
”Det synes jeg, var en god historie, men med til den hører også bare, at pengene ikke er der til den slags transfers. Anders er i sin gode ret til at mene, at vi økonomisk ikke kan følge med de andre klubber. Jeg kunne bare godt have tænkt mig en lidt anden ordlyd.
”Når økonomien ikke pt. er der til den slags transfer, må vi som klub slå på nogle andre værdier. Jeg synes vitterligt, at vores trup er mere end dygtig nok til at slås med om at spille i top 6. Og at vi bakker hinanden op internt er sindssygt vigtigt for mig.”