Fire mål på 17 minutter: Anden halvleg er en katastrofe

Mandag aften fik Hobro én på sinkadusen, da nordjyderne tabte hele 5-2 til HB Køge på Capelli Sport Stadion.

Efter kampen var Hobros cheftræner, Jens Gjesing, da heller ikke bleg for, at karakterisere oplevelsen som værende ‘bekymrende’.

Især en periode på blot 17 minutter i anden halvleg, hvor Hobro indkasserede hele fire mål, skaber dybe rynker i panden på nordjydernes cheftræner:

“Anden halvleg er en katastrofe. Vi forsvarer som et ungdomshold,” udtaler Jens Gjesing til Viaplay og fortsætter:

“Det er jeg meget bekymret over. Det kan jeg lige så godt være ærlig at sige.”

“Det er en super, super ærgerlig følelse, at gå på en lille pause med. Vi skal se os selv i sømmene, og det kommer vi til at bruge de her tre uger på.”

Trods nederlaget er Hobro fortsat nummer seks i Betinia LIGA, hvor holdet dog nu er oppe på fire kampe uden sejr. Med sejren er HB Køge ikke længere bundprop i landets næstbedste fodboldrække, men derimod nummer 11.

Du kan se den samlede stilling i Betinia LIGA lige HER!

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA