Sonnes cirkelspark vinder rundens mål i CampoBet 3. division

Der var spillet 18 minutter i Hørsholm Idrætspark, da gæsterne fra Vanløse IF fik hjørne i deres egen højre side. Bolden blev servet ind over, men endte ude i kanten af feltet hos Vanløses Mikkel Sonne.

Det viste sig at være skidt for Hørsholm-Usserød, men særdeles godt for gæsterne, da Mikkel Sonne havde fået støvlet skruet helt rigtigt på lørdag eftermiddag. Samtidig med at han fik vendt kroppen, satte han samtidig venstrepoten på bolden.

Den strøg op i krogen, utageligt for hjemmeholdets sprællende keeper, og der var Mikkel Sonne og så alle de øvrige i afstemningen om rundens mål i CampoBet 3. division. Han løb med intet mindre end 70,97 procent af stemmerne.

Det var udelukkende Holbæks Karim el Haddouchi, der kunne være bare en smule med. Han landede på 20,09 procent af stemmerne, mens Ishøj IFs Mathias Søndergaard løb med 6,25 procent af stemmerne på en tredjeplads.

Tidligere vindere af rundens mål:
Runde 6: Frederik Grünwaldt, Holbæk
Runde 7: Nikola Stojanovic, Brønshøj

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet