Topscorer CampoBet 3. division: Næsby-spids øger igen
Bedst som vi i sidste uge fik skrevet, at Magnus Schou Jørgensen havde glemt sin målnæse i sin ferie, svarede Næsby-angriberen igen. Truet af intet mindre end seks forfølgere på seks kasser lykkedes det Magnus Schou at bryde måltørken.
Det gjorde han, da han åbnede ballet i hjemmekampen mod Vanløse IF, hvor klubberne endte med at dele i porten. Utroligt nok præsterede ingen af de nævnte fem forfølgere på seks scoringer at ramme netmaskerne i denne 12. runde.
Det gjorde til gengæld Morten Olsen, som lukkede festen for Brønshøj i deres 4-1 sejr over Ringsted IF. Dermed er han altså også på seks mål og intern Brønshøj-topscorer. Der noget større kamp om den interne førsteplads i Holbæk. Ligaens største målfabrik.
Frederik Grünwaldt nettede dobbelt i lørdagens sejr over Holstebro, hvorfor han er ny på listen med fem dåser. Ét færre end holdkammeraterne August Andersen og Karim el Haddouchi.
