Analyse: Det har vi lært af de første 11 runder

Superligaens grundspil tager efter 11 runder hul på anden halvleg. FC København og FC Midtjylland har sat sig på toppen, Viborg har overrasket, og de forsvarende mestre fra AGF er grundstødt i en regulær katastrofestart. Nu vender Superligaen programmet, og de næste 11 runder skal vise, hvem der har lært mest af efteråret.

Der er noget særligt ved at nå halvvejs gennem Superligaens grundspil. Alle har mødt alle, undskyldningerne begynder at slippe op, og tabellen er ikke længere et resultat af et tilfældigt kampprogram. Efter 11 runder kan vi begynde at skelne mellem de hold, der har haft en god måned, og dem, der faktisk har bygget noget holdbart.

Og hvad har vi så lært?

Først og fremmest, at dansk fodbolds to økonomiske sværvægtere stadig er svære at komme udenom.

FC København og FC Midtjylland har begge 25 point. Men de har nået toppen ad forskellige veje. FCK har vundet otte af sine 11 kampe og scoret 25 mål. Midtjyderne har vundet syv, spillet fire uafgjort og er stadig ubesejrede.

Det er næsten et lille filosofisk spørgsmål, hvad man foretrækker: FCK’s evne til at vinde eller FCM’s evne til aldrig at tabe.

I en mesterskabskamp er begge dele ganske nyttige, men det tegner også billedet af to hold, der skal igennem en lang nedslidningskrig for at finde en vinder, hvor også den europæiske kampagne med slitage vil spille ind. Hvem kan slås på to fronter?

Men den første halvdel af grundspillet har også mindet os om, at penge ikke nødvendigvis giver monopol på gode præstationer.

Viborg ligger nummer tre med 20 point og har blot lukket ti mål ind. Det er færre end både FCK og FCM. Klubben har ikke brug for de største overskrifter for at gøre sig bemærket. Seks sejre og en solid defensiv er i grunden en ganske udmærket reklame for et projekt, der rimer på respekt.

FC Nordsjælland følger lige efter med 19 point. Endnu en påmindelse om, at en klar spillemæssig idé kan bringe et hold langt, selv når konkurrenterne råder over større budgetter.

Brøndbys problem er ikke talent

På Vestegnen har de første 11 runder været noget mere ujævne. Brøndby ligger nummer fem med 16 point, men har allerede tabt fem kampe af de seneste seks. Holdet har scoret 18 mål og lukket 19 ind. Det er ikke tallene for en klub, der har fundet den nødvendige balance.

Brøndby har talentet og ambitionerne til mere. Men talent er ikke meget værd, hvis holdet den ene uge ligner en seriøs udfordrer og den næste taber til en modstander, det forventes at slå.

Det er stabiliteten, der mangler. Og den kan ikke købes på transfermarkedet alene.

Mestrene er efterårets store advarsel

Hvis Brøndbys sæson har været frustrerende, er AGF’s direkte forbløffende.

De forsvarende mestre ligger nummer ti med blot ni point efter 11 kampe. Én sejr. Seks uafgjorte. Fire nederlag.

Det er næsten svært at forstå, at et hold kan gå fra at vinde mesterskabet til at stå med så beskedent et pointudbytte efter en halv grundspilsturnering.

AGF’s problemer fortæller os noget vigtigt om Superligaen: Sidste sæsons succes giver ingen point i den næste. Hverken medaljer, gode minder eller europæiske oplevelser kan erstatte sejre om søndagen. Og det helt store spørgsmål er, om AGF bare ikke har muskler til mere eller ledelsen i stor stil forsømte at gøre truppen klar til titelforsvaret? Bare det yderste mandat i top-6 ser vanskeligt ud for de forsvarende mestre, og kommer aarhusianerne ikke med i den del af slutspillet, så er mindst en i mesterklubben dumpet.

Og mens AGF forsøger at finde tilbage til sig selv, er oprykkerne fra AC Horsens placeret på sjettepladsen. Det siger også noget om, hvor hurtigt hierarkiet kan forandre sig.

Nu begynder den virkelige prøve

Måske er det mest interessante ved stillingen, hvor tæt der er omkring den afgørende sjetteplads.

Horsens og OB har begge 13 point, Silkeborg og Randers har 11, mens AGF følger med ni. Der skal ikke mange gode eller dårlige søndage til, før billedet ændrer sig.

Og det er her, Superligaens særlige turneringsstruktur begynder at vise tænder.

Efter 22 runder bliver ligaen delt i to. Seks hold får mulighed for at spille om medaljer og europæiske pladser. Seks andre må koncentrere sig om at undgå nedrykning. Nedrykningsspillet tænder til at blive rasende tæt. Og måske så tæt at der igen vil blive stillet spørgsmålstegn ved ligastrukturen, hvor dansk fodbolds regiment af blazere og blå skjorter stædigt holder fast i sølle 12 hold.

Det gør de næste 11 runder til meget mere end en gentagelse af efterårets første halvdel. Det er nu, holdene skal bevise, at de kan omsætte erfaringer til resultater.

FCK og FCM skal vise, hvem der har den stærkeste mesterskabsmotor. Viborg skal bevise, at tredjepladsen ikke er et øjebliksbillede. Brøndby skal finde stabiliteten. Og AGF skal genopfinde den vindermentalitet, som gjorde klubben til dansk mester.