Analyse: Kan Frank redde landsholdets Andersen?
Det danske landshold har to nøglekampe foran sig. Portugal og Norge venter i dueller, som enten sender Danmark videre til den fede fase af Nations Leagues gruppe A eller i nedrykningsspil. Og selv om Danmark ligger 2’er i gruppen, så har Brian Riemer flere ting at bekymre sig om. Forsvaret lukker for mange mål ind og forsvarskædens general er uden spilletid på klubplan.
Joachim Andersen er gået fra at være en af Fulhams vigtigste spillere til at se Premier League-fodbold fra bænken. Det er dårligt nyt for det danske landshold, der har brug for sin defensive styrmand. Men måske er der en løsning på vej i Crystal Palace.
Det er en besynderlig situation. En af Danmarks vigtigste landsholdsspillere kan ikke komme på holdet i en Premier League-klub, der langt fra har imponeret i denne sæson.
Joachim Andersen har været en af de første spillere på holdkortet, når Danmark har spillet landskampe. Med sin ro, sit overblik og ikke mindst sin evne til at sætte spillet op fra bagkæden er den 30-årige forsvarer en nøglespiller for Brian Riemer.
Men i Fulham er virkeligheden en anden.
Andersen har blot spillet 190 minutter fordelt på tre Premier League-kampe i denne sæson. Han har været i startopstillingen to gange, og hans seneste ligaminutter kom den 20. september, da han blev sendt på banen i ti minutter mod Manchester United. Siden har han tilbragt fem ligakampe i træk som ubenyttet reserve.
Det er bekymrende for landsholdet. Ikke fordi Andersen pludselig har glemt at spille fodbold, men fordi selv en rutineret forsvarer har brug for kampe for at bevare timing, skarphed og sikkerhed i sine beslutninger.
Offer for en ny spillestil
Forklaringen skal først og fremmest findes på trænerbænken.
Da Álvaro Arbeloa i sommer overtog Fulham efter Marco Silva, ændrede han klubbens spillestil. Under Silva var Andersen en central figur i et mere afbalanceret hold, hvor hans præcise afleveringer og evne til at læse spillet var vigtige våben.
Arbeloa vil noget andet. Fulham skal presse højere, angribe med flere spillere og flytte forsvarskæden længere frem på banen. Det stiller andre krav til midterforsvarerne.
Når et hold presser aggressivt og samtidig sender sine backs frem, opstår der store rum bag forsvaret. Her bliver acceleration, hurtige vendinger og evnen til at vinde løbedueller afgørende. Det er ikke Andersens største styrker.
Han er derimod en fremragende organisator og pasningsspiller, der kan bryde modstanderens pres med en enkelt lang aflevering. Men den slags kvaliteter får mindre betydning, hvis træneren først og fremmest efterspørger fart til at forsvare de store rum.
Derfor har Calvin Bassey og David Affengruber overtaget pladserne i Fulhams centrale forsvar.
Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, hvem der er den bedste forsvarsspiller. Det handler om, hvilke spillere der passer til trænerens idé. Men det er en paradoksal situation for Andersen. Han er i sin bedste alder for en stopper og gået fra første mand på kortet til at sidde og kukkelure på bænken.
Det kan ligne et skifte væk fra Craven Cottage til januar. Og mon ikke han holder øje med udviklingen i Sydlondon på Selhurst Park? Her er franske Sage fyret i Crystal Palace og Thomas Frank meldes på vej ind. Det kan åbne døren for et comeback hos the Eagles for Andersen.
Crystal Palace mangler nemlig i den grad centrale forsvarsspillere med kvalitet.
Frank kan åbne en gammel dør
Andersen kender Crystal Palace bedre end de fleste. I tre sæsoner fra 2021 til 2024 var han en af holdets store profiler og en central figur i forsvaret på Selhurst Park.
Samtidig har Palace mistet både Marc Guéhi og Maxence Lacroix i løbet af 2026. Klubben har lukket 24 mål ind i sine første ti ligakampe, flere end noget andet hold i Premier League.
Der mangler med andre ord både kvalitet, erfaring og lederskab i bagkæden.
Og det er netop noget af det, Andersen kan tilbyde.
En forsvarer efter Franks hoved
Thomas Frank har gennem sine år i Brentford vist, at han ikke er låst fast i én bestemt formation. Hans hold har kunnet presse højt, men også forsvare sig kompakt og slå hurtigt om, når bolden blev erobret.
Det afgørende har været organisationen, de indbyrdes afstande og spillernes evne til at udføre en tydelig plan.
Her passer Andersen langt bedre ind.
Han er stærk i luftspillet, god til at placere sig og en af de danske forsvarsspillere, der er bedst til at sætte et angreb i gang med lange, præcise afleveringer. I et hold, der søger hurtige omstillinger og direkte spil frem mod angriberne, kan hans pasningsfod blive et væsentligt våben.
Frank har tidligere fået meget ud af fysisk stærke midterforsvarere, som ikke nødvendigvis har været de hurtigste på banen. Han har også vist, at en velorganiseret bagkæde kan beskytte sine spillere mod netop de løbedueller, der i øjeblikket gør livet vanskeligt for Andersen i Fulham.
Det betyder ikke, at Frank automatisk vil hente Andersen, hvis han får jobbet. Men en dansk manager, der kender hans kvaliteter, en klub med alvorlige defensive problemer og en spiller, der har mistet sin plads hos naboerne i Fulham, er en kombination, der næsten inviterer til spekulationer.
Landsholdet har brug for løsningen
For Brian Riemer er problemet større end en enkelt spillers manglende spilletid.
Andersen er ikke blot en forsvarer, der skal vinde sine dueller. Han er også en vigtig del af landsholdets opbygningsspil og en leder, der organiserer kæden omkring sig.
Den slags spillere er svære at erstatte.
Derfor må Riemer håbe, at situationen i Fulham ændrer sig, eller at Andersen finder en klub, hvor hans kvaliteter igen bliver efterspurgt.