Midt i krisesnak: Horsens skifter stadionnavn

Den danske sportpresse har i disse dage øjnene rettet mod Horsens.

Her bimler og bamler det nemlig om ørerne på David Nielsen, Esben Hansen og alle de andre, der har aktier i den sportslige krise, klubben pt. befinder sig.

Måske er det derfor, at Horsens netop nu har valgt, at offentlige nyheden om, at klubbens hjemmebane skifter navn, så medierne ikke kun er proppet med krisesnak.

Hvor om alting er, så er det slut med at kalde Horsens’ hjemmebane for Nordstern Arena. I stedet skal stadionet fra og med 1. januar tiltales Hybel Arena Horsens.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

“Vi er meget glade for, at Hybel og M+ har valgt at tage endnu et skridt sammen med os. Det er en aftale, der giver os stabilitet og lokal opbakning – og som bygger på gensidig respekt og tillid.”

“Vi har gennem en længere årrække haft et fantastisk samarbejde med Hybel, og vi glæder os til at styrke det yderligere, siger Jacob Jørgensen, direktør i AC Horsens.

Hybel er en husbyggervirksomhed, som er ejet af M+-koncernen. AC Horsens’ hjemmebane har siden 2022 heddet Nordstern Arena Horsens. Inden da hed hjemmebanen CASA Arena Horsens i 14 år.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA