Debut-basse: Det er jo det, jeg har drømt om

Lyngby er det mest scorende hold i Betinia LIGA. 32 mål er det blevet til i 15 kampe, og 12 forskellige spillere har indtil videre bidraget til målproduktionen.

Frederik Gytkjær er ni fuldtræffere den spiller, der i skrivende stund er noteret for flest scoringer, og den 32-angriber har således scoret knap 30 procent af Lyngbys ligamål i indeværende sæson.

Her vandt Lyngby senest 3-0 over Hobro. En kamp, hvor Frederik Gytkjær, der er nummer to på Betinia LIGAs topscorerliste, ikke var med.

Det var 20-årige William Steindorsson til gengæld, og i den 29. minut scorede han sit sit første mål som senior til stillingen 2-0:

“Det er helt fantastisk at få debut. Det er jo det, jeg har drømt om, siden jeg var helt lille og selv sad på stadion, og så drengene spille. Så det er fedt, at få lov til,” udtaler William Steindorsson til Lyngbys hjemmeside.

Her sætter han også ord på det faktum, at han i løbet af sæsonen har udfyldt mange forskellige positioner rundt om på banen. Af natur er William Steindorsson defensiv midtbanespiller, men i mødet med Hobro var han angriber:

“Det er fedt, at man kan komme ind og gøre en forskel, forskellige steder på banen, men det er fedt, at komme ind som angriber, og gøre det, man skal gøre, og få lavet en ‘basse’.”

Næste gang William Steindorsson, og resten af Lyngbys førstehold skal i aktion, er lørdag eftermiddag, hvor turen går til Sundby Idrætspark, og hvor B.93 står klar til kamp.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA