Analyse: Randers’ problem er ligaens styrke
Randers FC er næste klub, der skal prøve kræfter med formstærke FCM. Pilen peger ikke på kronjyderne, som er inde i en tung tid med liganederlag og pokalexit til Esbjerg fra Betinia Ligaen.
Med en landskampspause forude så begynder spekulationerne om mulige trænerfyringer i ligaen. Der er sket ændringer allerede i Brøndby og Vejle. Bliver Randers næste klub, hvor bladet lyner?
Her kan man med fordel læse en klumme af Lars Abildgaard, Randers Amtsavis’ sportsredaktør. Som altid med ro på bolden og indsigt. Jeg har taget en lille stump med her:
“Det har medført en del kritik af cheftræner Rasmus Bertelsen. Hvad der ikke er noget overraskende i. Sådan er livet som kaptajn på broen. Men i min optik skal ikke kigge mod trænerbænken for at finde problemet. Det er ikke mere end et halvt år siden, at cheftræneren og team blev tiljublet for at have ført Randers FC til en fjerdeplads. Så dårlige er de ikke blevet lige pludselig henover en halvsæson.”
Så hvor er den gal for Randers? selv om frustrationen er forståelig, er et trænerskifte ikke løsningen. Udfordringerne i Kronjylland er nemlig ikke kun et internt problem – de er et billede på en Superliga, der er blevet skarpere end måske nogensinde før.
Superligaen anno 2025 er brutal i sin konkurrence. Selv mindre klubber har fået bedre økonomiske forudsætninger, mere professionel ledelse og et klart taktisk udtryk. Vi har et Vejle-hold, der er ganske solidt, der er ved at være helt sat af. Samt en top-4 med AGF, FCM, BIF og FCK, der virker i en urørlig liga for sig. I den virkelighed er der ganske enkelt ikke plads til de perioder, hvor et hold rammer under sit topniveau – og det er netop dér, Randers befinder sig nu.
Randers FC er stadig en veldrevet klub med en klar struktur og et sundt økonomisk fundament – et forventet underskud blev i stedet til et plus på en håndfuld millioner. Trænerstaben arbejder fortsat med de principper, der tidligere har bragt succes: et kollektivt udtryk, taktisk disciplin og fokus på udvikling frem for panikløsninger.
Når ligaen er så tæt, giver det sjældent mening at reagere med fyringer, hver gang resultaterne svinger. En ny træner kan ikke ændre det grundlæggende vilkår: at Superligaen i dag kræver mere kvalitet, mere tempo og større dybde i truppen end tidligere. Det er områder, som kun kan løses gennem kontinuitet og udvikling – ikke kortsigtede chok.
Randers har over de sidste 12 måneder sagt farvel til en håndfuld profiler: Filip Bundgaard, Mohammed Fuseini, Lasso Coulibaly, Tammer Bany og Simen Nordli. Er de erstattet? Nej. Der er nye folk på vej ind, men her og nu er Randers gået et gear ned, mens ligaen er gået et gear op.
Vi kan roligt gå ud fra, at de fire øverste pladser i ligaen er afsat. Der er altså bare tilbage at finde, hvem der skal med i slutspillet som nummer fem og seks. Seks hold ligger indenfor to points afstand. Det er helt ærligt vildt jævnbyrdigt. Så Randers’ udfordringer og lille dyk i niveau bliver omgående straffet – det er ‘hestenes’ problem, men ligaens positive problemstilling og udtryk for stor styrke.
Det er den samtale, der skal tages – ikke spørgsmålet om, hvem der står på sidelinjen.
