FCM-profil ikke i tvivl: Bedste trup

FC Midtjyllands schweiziske profil, Kevin Mbabu, lægger ikke skjul på sin begejstring for det hold, han er en del af lige nu. På pressemødet før torsdagens Europa League-opgør mod Celtic kom den rutinerede back med store roser til både truppen og trænerstaben.

“Jeg mener helt ærligt, at det her er den bedste FCM-trup i de seneste ti år. Vi har kvalitet over hele linjen, og jeg tror, vi kan opnå meget – både i Europa og i Superligaen, lød det fra Mbabu.

Han fremhævede samtidig cheftrænerens rolle i holdets udvikling og pegede på den energi og disciplin, der præger hverdagen i Herning.

“Vi har en rigtig dygtig træner, som formår at presse os til at yde vores bedste og løfte niveauet endnu mere. Man kan tydeligt mærke, at han kommer med en tysk baggrund – han stiller krav, men han får også det bedste frem i os,” sagde den schweiziske forsvarsspiller med et smil.

FC Midtjylland fører Europa Leagues grundspil med ni point efter tre kampe og møder torsdag aften Celtic i Herning.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen