Ingen ny kontrakt til Tobias Elmelund i Helsingør
Tobias Elmelund har spillet sin sidste kamp for FC Helsingør i denne omgang. Den 20-årige forsvarsspiller har kontraktudløb til nytår, og forhandlinger om en ny aftale er strandet, meddeler klubben.
Parterne har ikke kunnet blive enige om ordlyden i en kontrakt, hvorfor Tobias Elmelund nu er velkommen til at se sig om efter en anden arbejdsgiver.
Det er en forsvarsspiller, der er kommer op igennem ungdomsrækkerne i FC Helsingør, inden han blev en del af førsteholdstruppen i den sæson, der endte med nedrykning fra den næstbedste række.
I sidste sæson fik Tobias Elmelund spilletid i 27 ligakampe og blev noteret for to scoringer. I denne efterårssæson i CampoBet 2. division sad Tobias i de første mange runde ude med en alvorlig skade. Han nåede dog at få de sidste seks kampe, heraf fire i startopstillingen.