Nye rygter: Osvald Søe skifter til MLS

Der er gang i rygterne og rift om B.93s Osvald Søe.

Søndag blev den 20-årige midtstopper rygtet til italienske Spezia, men nu er Søe angiveligt på vej til USA, nærmere betegnet MLS-klubben San Diego FC.

Det erfarer Tipsbladet.

B.93 og San Diego skulle eftersigende være enige om en pris på 500.000 euro, der svarer til cirka fire millioner danske kroner, og der skulle være tale om en kontrakt, der løber frem til sommeren 2029.

B.93 har endnu ikke selv bekræftet salget. Skulle det blive en realitet, bliver Osvald Søe holdkammerater med Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov samt landsholdsspilleren Anders Dreyer, der alle er på kontrakt i San Diego FC. 

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA