Midtbanemand fra IF Lyseng til Frem

Valby-klubben BK Frem forstærker sig på midtbanen med 22-årige midtbanespiller Jonathan Pank Iversen, der kommer til fra CampoBet 3. Division-konkurrenterne fra IF Lyseng.

Det skriver BK Frem på klubbens hjemmeside.

“Jonathan er en arbejdsom central midtbanespiller, der samtidig er stærk på bolden. Han dækker store områder på banen og kommer til at blive en vigtig brik for os. Det er en spiller, som vi er rigtig glade for at kunne tilføje i truppen”, siger sportschef i BK Frem, Beran Camili.

Jonathan Pank Iversen, der har fået sin fodboldopdragelse i Silkeborg IF, har været i BK Frems vinteropstart og har altså vist sig så fint frem, at det nu er blevet til en permanent aftale.

BK Frem har også fået ny træner i vinterpausen, hvilket man kan læse mere om i artiklen herunder.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div