Tullberg om finalesnak: Herligt at drømme stort

Mike Tullberg ser FC Midtjyllands Europa League-præstation som et bevis på, hvad et ungt hold kan opnå med den rette tilgang.

“Vi har taget det kamp for kamp og tænkt på gode præstationer. Ikke topplaceringer. Det har vi lykkedes med”, sagde han efter torsdagens triumf mod Dinamo Zagreb. En sejr, der sikrede direkte adgang til 1/8-finalen i Europa League.

“Vi har et ekstremt ungt hold. Jeg kan se, hvem der tager ansvar, hvem der samler gruppen, og hvem der reagerer under pres. Det er læring, man ikke kan få på træningsbanen”, forklarede Tullberg.

Han pegede desuden på vigtigheden af at overføre niveauet fra Europa til Superligaen:

“De skal kunne præstere lige så godt i Superligaen, som de gør i Europa. Vi skal være konsekvente”, dikterede Tullberg, der blev forholdt, at klub-ikon Claus Steinlein har udtalt, at han har sat kryds i kalenderen ud for den dato, hvor finalen i Europa League spilles.

“Det er herligt, at man tør drømme stort, men man skal også være stolt af, hvad man har opnået. Vi koncentrerer os om at være bedst muligt forberedt til næste kamp og tager én kamp ad gangen”, sluttede han.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent: CampoBet 2. Div og Landsholdet