3. Division er rykket til Tyrkiet
Kulden er så småt ved at slippe sit tag en anelse i Danmark, men ikke alle CampoBet 3. Divisionsklubberne har stor nok tiltro til et kommende dansk forår til at blive hjemme.
Derfor er en god del af 3. Divisionsklubberne draget til solrige Tyrkiet for at pudse formen af, inden det igen går løs med kamp om point, når CampoBet 3. Division fløjtes op igen den 7. marts.
For de helt utålmodige er der dog også en lille tyvstart, når Vejgaard og Odder mødes for at spille den resterende del af den afbrudte tordenkamp fra efterårssæsonen. Læs mere om den kamp her.
I Tyrkiet er blandt andre Sundby Boldklub landet og som man tydeligt ser på billedet herunder, så er amagerkanerne på ingen måde plaget af sne eller regn.

Blandt klubberne i det tyrkiske finder man også rækkens nummer tre, Holbæk B&I, der er på den sidste træningslejr nogensinde med Erdogan Aslan som cheftræner.
Den garvede træner har således annonceret, at han giver stafetten videre efter denne sæson.
Læs mere om den sag her.
Herunder glade Holbæk-spillere i shorts. Hvilken følelse, det må være…

Det suveræne førerhold i CampoBet 3. Division, Nykøbing FC, er også strøget til Tyrkiet, hvor Mikkel Thygesens tropper som de øvrige hold fra Danmark over den kommende tid skal spille en række træningskampe mellem de mange træningspas i de behagelig temperaturer.

Nummer to i CampoBet 3. Division, FA 2000, er også én af klubberne i Tyrkiet. Frederiksbergklubben har da også en del nye navne i truppen, så måske turen ned til solen også kan fungere som en slags rystesammentur. Herunder billede fra afgangen fra Kastrup Lufthavn.
