Comebacks og Superligarutine i Ishøjs 15 tilgange
Der er godt fyldt, når træner Kenneth Høier kalder sin Ishøj IF-trup til samling på den enlige kunstbane, der er til rådighed. Ikke mindst efter vinterens transfervindue, hvor Ishøj kan præsentere intet mindre end 15 tilgange til truppen.
Den tager vi lige igen – FEMTEN!
“Lad mig sige det sådan; man skal ikke have mange dage, hvor man ikke lige gider at præstere. Så mister man hurtigt sin plads”, griner Høier. Han skal den kommende tid håndtere en trup på 44 mand fra hvilke, førsteholdet skal udtages til kampe i CampoBet 2. division.
Indtil videre har tre mand erstattet anfører Mohammad Hassan på målmandsposten, og Kenneth Høier glæder sig til at se, hvem der tager teten i dén trio.
“Én har siddet på bænken i Betinia LIGA-klub i noget tid, én kommer med noget erfaring fra et udlandsophold, mens én har tænkt sig at gøre dem rangen stridig. Det bliver spændende at følge”, vurderer cheftræneren, der også har budt nogle “gamle” kendinge tilbage.
Hassan Elsayed er kommet “hjem” efter et års tid i Holbæk. Sebastian Escobar Jensen forlod Ishøj IF for Saaby, men er nu også igen at finde i den sort/røde trøje og er en spiller, Kenneth Høier har kendskab til.
Apropos kendskab, så vil kendere af divisionsfodbold og eksotiske udlandsophold vil også nikke genkendende til Marcus Mølvadgaard. Hans seneste klub var Locri i Italien, hvor han også har været i Palmese. Klubber i Norge, Slovakiet og Portugal er også på mandens CV, ligesom han i Danmark har kampe i både Superliga og 1. division.
“Han mangler selvfølgelig noget kamptræning, men han er frisk på at tage kampen op, og så ser vi tiden an”, fortæller Kenneth Høier, hvis 15 tilgange ser således ud.
Målmænd:
Alfred Maslen (Hvidovre)
Anders Tønnesen (TB Tvøroyri)
Benjamin Asare (Hillerød)
Forsvar:
Rasmus Lynder (Brøndby)
Mouner Boiaala (Glostrup)
Marc Marcel Lund Frese (Vanløse)
Midtbane:
Sebastian Brodersen (FA2000)
Sebastian Escobar Jensen (Saaby)
Hjalte Tarp Madsen (Gentofte)
Angreb:
Marcus Mølvadgaard (AC Locri 1909)
Hassan Elsayed (Holbæk)
Ibrahim Nuur (Gørslev IF)
Aiham Al Nasser (AC Amager)
Mahdi Babaiasl (HB Køge)
Yaw Kyei (Sundby Boldklub)
Ud:
Mohammad Hassan, Fremad Amager
Joseph Kinful, B.93
Matin Al-Alatlassi, Sundby