Ishøj IF sikrer sig Brøndby-spiller
Ishøj IF ser ud til at have sikret sig et fodboldtalent fra Brøndby IF til at hjælpe med forårets kampe i CampoBet 2. division. Ifølge Tipsbladet slutter den 18-årige Rasmus Lynder sig til de sort/røde fra Ishøj.
Rasmus Lynder skiftede til Brøndby IF fra HB Køge i 2023 for 200.000 euro, ifølge Transfermarkt. Hos sidstnævnte nåede han at få debut i 1. division, som i dag hedder Betinia LIGA.
I efterårssæsonen nåede det dog ikke at blive til mange kampe for Brøndbys U19-hold. I fem kampe blev det til spilletid, heraf to i startopstillingen. I begge blev han udskiftet i pausen, hvorfor det i alt kun blev til 125 minutters fodbold.
Det skal nok blive til mere, når cheftræner Kenneth Høier og co. sender sine tropper i aktion for at undgå nedrykning. Her bliver der brug for en alsidig forsvarsspiller.
Ishøj IFs offentliggjorte transfers i dette vindue ser dermed således ud:
Ind:
Sebastian Brodersen, FA2000
Alfred Maslen, Hvidovre IF
Yaw Kyei, Sundby BK
Ud:
Mohammad Hassan, Fremad Amager
Joseph Kinful, B.93
Matin Al-Alatlassi, Sundby