Se Fremad Amagers fedeste mål fra efteråret
Fremad Amager scorede 14 mål i efterårssæsonen. Hvilket ét var det bedste? Det giver LigaManager dig nu chancen for at stemme på, og vi har begrænset opgaven en smule.
Vi har nemlig været igennem alle 14 mål fra efteråret i Campobet 2. division og udvalgt følgende fem kandidater. Uden at skulle pege fingre forestiller vi os, at to mål kommer til at skille sig ud i afstemningen.
Brabrand – Fremad Amager 2-2
Fremad Amager fandt sig nede med 2-0 ved pausen i udekampen mod Brabrand, inden man tog skeen i den anden hånd. Christoffer Boateng fandt sin tordenstøvle frem igen og bankede kuglen i kassen til reducering.
Herefter dukkede Kenneth Zohore op ved et indlæg og listede snedigt kuglen i kassen til udligning og slutresultat.
Fremad Amager – FC Helsingør 2-1
I hjemmekampen mod FC Helsingør fandt amagerkanerne sig bagud, inden kampen blev vendt til sejr. Andrass Johansen blev matchvinder efter 65 minutter. Koldt sat ind men særligt udmærker opspillet sig.
Fremad Amager – AB 2-1
Efterårets bedste resultat leverede Fremad Amager i hjemmekampen mod AB. Igen var det et flot angreb, som førte til det, der for Souheib Dhaflaoui skulle vise sig at blive det matchvindende mål, som han satte ind til 2-0 føring.
VSK – Fremad Amager 1-1
Igen var Fremad Amager bagud ved pausen, men efterårets bedste spiller i den blå/hvide trøje trådte i karakter. Markus Bay curlede kuglen flot over muren og ind bag den lange målmand i VSK-buret.