Se Roskildes fedeste mål fra efteråret

FC Roskilde scorede 32 mål i efterårssæsonen. Hvilket ét var det bedste? Det giver LigaManager dig nu chancen for at stemme på, og vi har begrænset opgaven en smule.

Vi har nemlig været igennem alle 32 mål fra efteråret i Campobet 2. division og udvalgt følgende fem kandidater. Og efterårets mål kan meget vel være blevet scoret af én, der kort efter forlod klubben.

FC Roskilde – VSK Aarhus 5-0

FCR gik til pausen med en føring på 1-0, men så tog Armann Taranis skeen i den anden hånd. Og scorede hattrick på 33 minutter. Den første var en perle af rang. Og så var han væk med kurs mod Sverige.

FC Roskilde – Vendsyssel FF 2-0

Mod en rival i oprykningskampen leverede FCR en helstøbt indsats, hvor Marius Uhd cementerede sejren i sidste minut. Her mødte han et lækkert indlæg med hovedet og afsluttede et flot angreb.

Fremad Amager – FC Roskilde 2-1

Og nu vi er ved flot angreb, så er det også dét, der bringer Mads Carlson på listen. Det var ham, der satte sidste fod på et rigtig lækkert opspil, hvor ikke mindst debutant Veltz’ kropsfinte snørede et forsvar.

FC Roskilde – HIK 4-1

Endnu en meget sikker sejr over en rival fra toppen og endnu en scoring fra en spiller, som ikke længere er i klubben. Mads Skøtt har siden skiftet CampoBet 2. division ud med Belgien og Bruxelles.

FC Roskilde – Fremad Amager 2-0

Mathias Veltz kom først til, da sæsonen var i gang, men nåede alligevel at gøre sig til intern topscorer. Blandt andet via denne solo-kasse mod Fremad Amager.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent: CampoBet 2. Div og Landsholdet