Skive-keeper tilfreds med pointdeling
Skive IK tog hul på forårssæson fredag aften med FC Helsingør. Kampen begyndte i højt tempo og med to scoringer inden for det første kvarter. Casper Holmelund bragte de sjællandske gæster i front efter 11 minutter, men blot tre minutter senere udlignede Christian Kudsk for hjemmeholdet.
Trods flere chancer i begge ender, kunne ingen af holdene finde vej til netmaskerne resten af kampen, og dermed endte det med en pointdeling.
Skive IKs keeper Nicolai Christensen var efter kampen tilfreds med sin egen præstation i kampen.
”Jeg synes, vi kan være ret tilfredse. Det var en svær bane, og der var måske lidt premierenervøsitet,” lød det fra hjemmeholdets reporter efter kampen.
Nicolai Christensen blev kåret til kampens spiller og havde dermed en stor aktie i resultatet.
”Jeg havde nogle fornuftige redninger, som hjalp holdet til at sikre ét point, så det er jeg bare glad for,” konstaterede keeperen.
Fik du set Skive IK’s bedste mål fra denne sæson? Se eller gense dem her.