Aarhus-klub går på trænerjagt

Der sker mangt og meget i VSK Aarhus. I vinterpausen blev cheftræner for holdet i CampoBet 2. division, Jacob Eichner, ansat på fuld tid. I sidste uge lancerede man initiativet VSK Sammen, der arrangeres Fars Legestue. Bare for at nævne et par af tiltagene.

Med base i Vejlby-Risskov og klubhus på Hvidkildevej har VSK Aarhus en særdeles stor ungdomsafdeling. Den slags kræver trænere, og derfor er klubben nu gået på jagt efter mennesker, der går rundt med en træner i maven.

“VSK Aarhus er en licensklub, der prioriterer børne- og ungdomsfodbold højt, og vi søger engagerede trænere til vores forskellige årgange”, som det lyder i opslaget på deres sociale medier. Og fortsætter således:

“Erfaring er ikke afgørende – det vigtigste er dit engagement og ønsket om at indgå i et udviklende miljø. Som træner i VSK Aarhus bliver du en del af et stærkt udviklingsmiljø med supervision, sparring, segmentmøder og mulighed for individuel udvikling.”

𝐂𝐡𝐞𝐟𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞
– Ansvar for træning og kampe (2–3 ugentlige træninger)
– Arbejde ud fra klubbens spillestil, periodisering og curriculum
– Udarbejde individuelle udviklingsplaner (IUP)
– Deltage i trænermøder og segmentmøder

𝐓𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞/𝐚𝐬𝐬𝐢𝐬𝐭𝐞𝐧𝐭𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞
– Deltage i træning (min. to gange ugentligt) og kamp
– Arbejde ud fra klubbens spillestil og understøtte cheftræneren

𝐒𝐜𝐨𝐮𝐭𝐢𝐧𝐠
Vi søger også scouts til talentafdelingen (U13–U19) med fokus på talentidentifikation og -udvikling gennem kamp- og træningsobservation.

VSK Aarhus tilbyder

DBU-træneruddannelse (efter aftale)
Godtgørelse efter kvalifikationer
Trænertøjpakke

Lyder det som noget for dig, kan du finde kontaktoplysninger til de rette personer lige HER.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent: CampoBet 2. Div og Landsholdet