Ugens mål i Betinia LIGA: “Søren Andreaaseeeeen!”

Weekendens seks kampe i Betinia LIGA bød blot på 12 mål. Til gengæld var de gode.

Der var nu ét, der var lidt bedre end alle de andre, og det blev sat ind på DS Arena i Hobro, hvor Søren Andreasens matchvindende scoring mod lokalrivalerne fra AaB sent vil blive glemt.

Ikke mindst fordi de tre point, som Søren Andreasens drømmehug kastede af sig, kan ende med at holde Hobro oppe i landets næstbedste fodboldrække.

Således har Hobro, før sidste spillerunde af grundspillet, nu en afstand på tre point ned HB Køge, der fredag tabte 2-0 til B.93, og dermed fortsat er under nedrykningsstregen sammen med bundproppen Middelfart.

AaB kommer i øvrigt heller ikke til at glemme Sørens Andreasens matchvindende scoring. Nederlaget til Hobro betyder nemlig, at Superliga-nedrykkerne er ude af kampen om en plads i top seks, og derfor også kan vinke farvel til drømmen om en hurtig tilbagevenden til Superligaen.

Se eller gense Søren Andreasens mål lige her!

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA