Analyse: Store klubber er skyld i Superligaens kaos
Superligaen er som altid som det danske forår – ikke til at stole på. Denne sæson har dog vist sig fra sin mest uberegnelige side.
Lad os bare liste op: Brøndby kan ikke score (fem kampe i træk), FCK spiller nedrykningsspil, AGF ligger til at blive danske mestre og Viborg og Sønderjyske slås om en billet til Europa.
Det lyder næsten som et managerspil ude af kontrol. Men her er vi altså. Det er Superligaens virkelighed. Kast bare et blik på tabellen.
De fleste har nok stadig FCM som favorit til at tage guldet, men de europæiske kampe begynder at spille ind nu. Imens kan AGF stille og roligt kværne derudaf og distancere ulvene.
Brøndby lignede efter transfervinduet et hold, der kunne spille med om minimum sølv, men Steve Coopers folk kan slet ikke ramme målet. Nu vil selv en tredjeplads være flot for de blå-gule.
Viborg og Sønderjyske høster lige nu på en effektiv transferstrategi og et skudsikkert spilkoncept. Det er som altid vejen frem i Superligaen også for de små hold. Men også de store. FCK leder og leder efter en løsning, men finder den ikke samtidig med, at de skyder skylden for alle dårligdommene på den nu fyrede sportschef Sune Smith-Nielsen.
Hvad skal vi konkluderer af dette kaos? At de store klubbers insisteren på en 12-holds liga med slutspil nu har løftet niveauet hos de mindre klubber i en grad, hvor de nu er i stand til at straffe selv de største budgettet, når de store drenge i skolegården fejler.
Man kan i Superligaen købe sig til succes – hvis man bruger pengene rigtigt og til en virksom strategi. Men gør man ikke – så er de små klubber nu i stand til at straffe det. Og ikke kun i en enkelt kamp, men over en hel sæson.
Hvis denne sæson fortæller os noget, så er det, at selv de rigeste klubber har brug for at præstere uge efter uge. Når det ikke sker, så falder de. Som det sker i Brøndby og FCK for tiden. Eller rettere – uge efter uge.
