Analyse: Alle skal rejse sig og klappe af Schmeichel
Kasper Schmeichel trådte denne uge frem med triste nyheder. Den danske landsholdsmålmand kan se frem til en skulderoperation, der vil kræve 11-12 måneders genoptræning. Med tanke for at han er 39 år, så må vi desværre konstatere, at det ligner et karrierestop.
Dog er Kasper Schmeichel så ærgerrig og dedikeret til sin sport, at vi ikke skal udelukke at se ham tilbage på græsset – det er svært at forestille sig, at han vil slutte sådan her. Fodbold har fyldt hele hans liv, han er en af de mest professionelle fodboldspillere til dato både i indsats, engagement og attitude, så det vil næppe passe ham at blive kørt ud på sidelinjen sådan her.
Men på landsholdet er det naturligvis slut. Det vil ikke længere give mening at veje ham ind i det rød-hvide billede, så nu handler det om, at han skal have en passende og værdig afsked på landsholdet.
I den optik er det forbandet, at mange danske fodbold’fans’ har været på nakken af ham længe. Moderne fodbold er historieløs og det konstante behov for et nyt fix, et nyt navn eller bare at kunne svine nogen til kan virke overvældende.
For Kasper Schmeichel har det været en livslang kamp at træde ude af sin fars skygge – Peter ‘den store’ som var verdens bedste målmand. Kasper Schmeichel vil for sin part træde ind i historien som en af de bedste danske landsholdsmålmænd til dato. Det er ikke bare en enorm præstation af vriste sig fri af sin fars omfattende præstationer og resultater, men skabe sin egen imponerende karriere. Som 120 landskampe og et vanvittigt overraskende mesterskab med Leicester.
Han har altid optrådt med stolthed og værdighed for landsholdet – man har aldrig været i tvivl om, hvad det betød for ham.
De sidste seks uger op til erklæringen denne uge om den alvorlige skade taler sit eget sprog. Enhver kunne se, at han ikke kunne spille på 100 procent – han fik en del kritik efter Celtics nederlag til Stuttgart, men at han overhovedet var på banen – det understreger hans engagement. Efter eget udsagn har han længe spillet på sprøjter og piller for at kunne være der for sin klub, sit landshold og medspillere.
Det var måske en fejl. Men man kan ikke tage fra ham, at det viser han har altid har været klar til at give alt for sin sport.
Alene af den grund fortjener han ikke kun en fremtrædende plads i den danske landsholdshistorie, men også i den store britiske fodboldfortælling.
Nu er det op til Schmeichel at vurdere om en klubkarriere stadig kan være aktuel. Det er op til DBU at vurdere, hvordan de danske landsholdsfans kan tage afsked med ham. En afsked hvor alle rejser sig op og klapper højt og længe. Det har han ganske enkelt fortjent mere end de fleste.
