Pointdeling i målløst opgør mellem AGF og Brøndby
Der blev ikke fundet en vinder, da AGF og Brøndby IF søndag spillede 0-0 i et opgør, hvor begge hold havde perioder med overtaget.
AGF kom bedst fra start og var tidligt tæt på, da Frederik Emmery ramte overliggeren. Som første halvleg skred frem, fik Brøndby dog bedre fat og lagde et pres på hjemmeholdet, som havde svært ved at spille sig ud.
Alligevel lykkedes det ikke for nogen af holdene at få bolden i mål inden pausen.
Efter pausen blev kampen mere jævnbyrdig, hvor spillet bølgede frem og tilbage. AGF kom frem til et par muligheder, men Patrick Pentz stod i vejen, mens Brøndby heller ikke formåede at blive afgørende i den anden ende.
Mod slutningen blev kampen mere rodet med mange dueller og afbrydelser, og det hele endte uden scoringer.
Inden kampen havde der været fokus på situationen omkring Brøndby-cheftræner Steve Cooper, men sportsdirektør Benjamin Schmedes manede til ro.
”Vi arbejder tæt sammen hver dag, og er enige om, at situationen er ikke er god, men han er ikke fyringstruet,” fortalte han til Viaplay.
Dermed fortsatte Brøndbys måltørke, som du kan læse mere om her.