AB på udkig efter syv på stribe i Skive
AB er noteret for seks sejre i træk. Det er anden gang i træk, at de i denne sæson i CampoBet 2. division når det halve dusin på stribe. Da de sidste gang var på jagt efter nummer syv, rejste de til Amager og tabte 2-1 til Fremad. Et hold de tre uger forinden havde smadret 5-0 på hjemmebane.
Skive blev smadret med 4-0 hos AB uden at få et ben til jorden. Men de tager de et blad ud af Fremad Amagers lærebog, ved de, at det kan lade sig gøre at vende et stort minus til et plus. Og det er en helt anden bane, der venter på Hancock Arena, end den i efteråret som Gladsaxe Stadion bød på.
Ikke engang hjemmeholdet virker begejstrede for banen på det legendariske stadion. De har da også kun vundet én enkelt kamp her i denne sæson. Over ligaens dårligste udehold. Og de har nul sejre i hele sæsonen mod et hold fra top seks. En historik som også kun Ishøj kan fremvise.
Både Næstved og FC Roskilde måtte dog nøjes med remis på Hancock Arena, så ”uglerne” er advarede. Sidstnævnte er dog uden nederlag i deres seneste fem besøg i Skive. Senest vandt de 3-1 for 11 måneder siden. Der er kickoff skærtorsdag kl. 14:00.
Formodede startopstillinger:
Skive IK:
Christensen – Warrer – Thøgersen – Bøndergaard – Wagner – Sloth – Nedergaard – Hoff – Fæster –Amby – Callø
AB:
Benediktsson – Koudelka – Dal Hende – Sousa – Brund – Engell – Ilsøe –– Grening – Hageltorn – Mathys – Mullings