Ishøj vil gennembryde Fremad Amagers bolværk

Årets første hjemmekamp for Ishøj IF stod mod Fremad Amager. Nu gentager de seancen samme sted og desværre på samme bane. Ishøj Stadion er stadig ikke godkendt til at spille fodbold på, hvorfor også denne kamp må afvikles på den vindblæste kunstbane. Der er kickoff kl. 14:00.

Fremad Amager vandt det første møde, hvad der satte gang i den stime, de ikke har afsluttet endnu. Det er stadig kun årets første kamp, mod Næstved, som kastede nederlag af sig. Og Fremad Amager har ikke indkasseret mål siden. Det er fem clean sheets i træk.

Det er mildest talt ikke hverdagskost i CampoBet 2. division. I Ishøj går de stadig rundt undrer sig over, hvordan de ikke lykkedes med at score mod amagerkanerne for en måned siden. De er yderst opsatte på, at det ikke gentager sig, når de samtidig går på jagt efter den første sejr i 11 kampe.

 Det er i øvrigt fjerde gang i denne sæson, at de møder hinanden, da de også tørnede sammen i pokalturneringen. Deres fire seneste møder bød på et, to, to og ét mål, så målrige seancer har de ikke ry for at udkæmpe. Og Fremad Amager kommer ikke for at underholde.  

Formodede startopstillinger:

Ishøj IF:

Asare – Lynder – Brodersen – Kruse – Andersen – Masaad – Pedersen – Moussa – Appiah – Munck – Azaquoun

Fremad Amager:

Hassan – Lyshøj – Mortensen – Gaunsbæk – Olsen – Larsen – Holst – Bay – Bredahl – Zohore – Boateng

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet