Analyse: Superligaen bliver alligevel et drama!
Superligaen slutter alligevel af med spænding. I slutningen af efteråret lignede det, at vi ville få en hæsblæsende afslutning på mesterskabet. Men stille og roligt fra Brøndby og FCK fra.
FCM udstrålede vindervilje og var guldfavoritter, men åbnede foråret så svagt, at AGF stille og roligt trak fra. I bunden har Vejle længe isoleret sig, men Fredericia, som åbnede sæsonen flot, gik ned i kadence og på vinterferie som klar nedrykningskandidat.
Nu? Efter FCM’s 2-1 sejr over AGF er der bare to point mellem dem i topstriden. FCN, Viborg, Sønderjyske og Brøndby slås om tredjepladsens europæiske adgangsbillet. Måske tilmed fjerdepladsen, hvis FCK fejler i pokalfinalen mod FCM. Og vi går mod en runde, hvor FCM kan vende tilbage til førstepladsen.
I top-6 kan vi ikke gøre andet end spænde sikkerhedsbæltet og glæde os til en eksplosiv afslutning.
Bunden? Ja tak. Spændingen er tilbage takket være Fredericias optur og Silkeborgs kollaps, men hov. Randers vil også være med i nedrykningsdramaet. Der er bare tre fra Silkeborg under stregen til Randers med oprykkerne Fredericia lige midt imellem.
Og så? FCK og OB. De går head to head onsdag aften i en direkte duel om syvendepladsen og retten til at spille europæisk playoff.
Kun Vejle er ude af spændingsfeltet. Og så alligevel ikke. Selv om de rødblusede er så godt som nede, så får de mere end en statistrolle. Det kunne være med en sejr over Silkeborg i næste runde. Så er der fuld blus på dramaet over det hele i Superligaen.