Analyse: Drop 12-holds Superligaen

Superligaen har sagt farvel til Vejle i denne omgang. En stolt fodboldby skal nu ned og vende i den næstbedste række med en heftig regning for turen i elevatoren. Man siger i runde tal, så koster nedrykning omkring 30-35 millioner kroner i tabte indtægter.

Det kan ikke være anderledes – at økonomien lider og betaler for en nedtur. Men lad os lige stoppe op et øjeblik. Vejle er en stor fodboldby, som rykker op og ned igen. De har svært ved at finde en strategi, der sætter dem i stand til at overleve i en liga med 12 hold. Med to nedrykkere er det næsten 17 procent af klubberne, der rykker ud hver sæson. Det er hårde tal. Og er tiden løbet fra 12 hold?

Den anden nedrykker i år bliver Silkeborg eller Randers. To store fodboldprojekter. Eller Fredericia der har kæmpet i årevis for overhovedet at komme op i det bedste selskab.

Den lille 12-holds liga tilgodeser de store budgetter og klubber. Det er der ingen tvivl og de har aldrig lagt skjul på netop det. Hellere fire kampe årligt mod rivalerne med udsolgte hjemmebane end en lang tur til Hobro eller Vendsyssel. Superligaen har tidligere prøvet kræfter med 14 hold, men kun for en kort bemærkning. I 2020 vendte man igen tilbage til 12 hold, som man kan læse op på her hos dr.dk.

Men er det fair? Og kan alle ønsker ikke imødekommes? Og skabe mere plads til overlevelse for projekter som helt grundlæggende bare har brug for ro til at rodfæste sig. Næste sæson vil vi have sammen diskussion igen – denne gang om Lyngby.

Flere hold vil øge mulighederne for spilletid for danske talenter. I stedet for de store talenter i Betinia Liga og CampoBet 2. Division søger mod Norge og Sverige. Det samme for overskudsspillerne i Brøndby og FC København.

Norge og Sverige har i øvrigt 16 hold og klarer sig fint i Europa. Det samme gør Danmark, hvorfor vi kan ophæve argumentet om kun en 12 holds struktur skærper de danske holds europæiske resultater.

Lad os sige vi gik med 16 hold i 3F Superligaen. Det ville give de nuværende 12 hold samt Lyngby, Hvidovre, Esbjerg og Horsens. Ingen af de fire hold er fremmede for Superligaen. AaB lurer længere nede. AB buldrer frem mod stort budget og ambitioner.

Et sådan forslag vil oftest møde jammer fra de største klubber og fodboldens grand old men om, at det er der bestemt ikke penge til. Men er der råd til at ligaen oversvømmes med middelmådige udenlandske spillere, overdreven nedrykningsrisiko og en stor regning der gang på gang skal betales af de samme elevatorhold?

Det er tid til at sige farvel til 12 hold i ligaen. Er du enig?

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen